Her på siden kan du se, hvor stor en andel af opgaverne i de enkelte kommuner, der løses via offentlig-privat samarbejde.
Find status på konkurrenceudsættelsen i kommunerne, i regionerne og på statsligt niveau. Du kan også læse mere om, hvordan vi øger det offentlig-private samarbejde.
Kommunernes konkurrenceudsættelse er steget fra 25,4% i 2012 til 27,5% i 2022.
Kommunerne står for størstedelen af serviceopgaverne i den offentlige sektor, herunder rengøring på skoler, madservice og tøjvask for ældre borgere, vej- og parkvedligeholdelse, dagpasning og drift af plejecentre mv. Ressourcerne er ikke ubegrænsede, og indtægterne kan ikke bare øges. Kommunerne er presset af de økonomiske rammevilkår, mangel på arbejdskraft og udviklingen i det demografiske træk. Derfor har kommunerne fokus på, hvordan der kan frigøres både hænder og økonomi, så borgerne ikke skal opleve serviceforringelser.
Alternativet til nedskæringer i kommunerne er øget effektivitet med eksempelvis digitalisering, nye teknologiske løsninger og ændrede arbejdsgange. Et centralt redskab i den sammenhæng er at få skabt konkurrence om de kommunale serviceopgaver og dermed udnytte den innovation og udvikling, der sker på det private marked. Når kommunerne sender serviceopgaver i udbud, giver det mulighed for, at virksomhederne kan byde ind med nye løsninger, der kan bidrage til at effektivisere driften og styrke kvaliteten i kernevelfærden. Med andre ord kan kommunerne langt hen ad vejen undgå serviceforringelser ved at opprioritere og styrke det offentlig-private samarbejde
På trods af disse perspektiver ved offentlig-privat samarbejde er det fortsat kun omkring en fjerdedel (27,5 pct.) af de kommunale driftsopgaver, der bliver testet på det private marked
Omfanget af kommunernes offentlig-private samarbejde beregnes ud fra de seks hovedkonti i kommunernes regnskaber, hvor de udbudsegnede driftsopgaver konteres. Regnskaberne viser, at der er betydelig forskel på, hvor meget kommunerne konkurrenceudsætter inden for forskellige opgaveområder.
Der er generelt en tendens til, at kommunerne skaber konkurrence om en større andel af de tekniske opgaver end på de mere borgernære områder. I 2022 konkurrenceudsatte kommunerne eksempelvis lige under 60 pct. af de udbudsegnede opgaver inden for transport og infrastruktur, der omfatter opgaver som vejvedligeholdelse og kollektiv trafik. Tilsvarende har kommunerne konkurrenceudsat ca. 40 pct. af opgaverne inden for byudvikling, hvilket vil sige opgaver som ejendomsdrift og vedligeholdelse af parker og naturområder. Omvendt forholder det sig på social- og sundhedsområdet, hvor kommunerne i 2022 samarbejdede med private om henholdsvis 14,1 pct. og 26,9 pct. af de udbudsegnede opgaver. Dermed er der et stort potentiale for at øge det offentlig-private samarbejde inden for eksempelvis hjemmeplejen, socialområdet og drift af plejecentre.
Der er stor variation på størrelsen af driftsbudgetterne inden for de seks hovedkonti og dermed værdien af opgaverne. De to områder, hvor kommunerne oftest skaber konkurrence om opgaverne, fylder relativt lidt i de kommunale driftsbudgetter. Nærmere bestemt er der inden for byudvikling samt transport og infrastruktur samlet set opgaver til en værdi på 12,2 mia. kr., som i dag ikke udsættes for konkurrence fra private virksomheder. Det svarer til 4,5 pct. af de samlede udbudsegnede opgaver i kommunerne, som kunne konkurrenceudsættes.
På det sociale område er det offentlig-private samarbejde relativt lavt, men området udgør klart størstedelen af de kommunale budgetter. I dag samarbejder kommunerne med private om at varetage sociale opgaver for lidt mere end 41,9 mia. kr. ud af et samlet budget på 156,9 mia. kr. Det vil sige, at der alene på det sociale område er opgaver for 115 mia. kr., som ikke konkurrenceudsættes, hvilket svarer til 42,9 pct. af de samlede udbudsegnede kommunale opgaver, der kunne konkurrenceudsættes.
En stigning i konkurrenceudsættelsen på det sociale område vil indebære, at kommunerne eksempelvis i langt højere grad skaber konkurrence om driften af deres plejecentre. Ankestyrelsen har dokumenteret, at det i 2015 kun var 3 pct. af plejehjemspladserne, der var konkurrenceudsat1. Dertil kommer, at der stadig kun er et begrænset antal friplejehjem. Private leverandører har dermed ringe muligheder for at byde ind med nye løsninger, der kan optimere driften og forbedre serviceniveauet på de kommunale plejecentre og ikke mindst sikre de ældre et mangfoldigt udbud af plejehjem og reelle valgmuligheder.
Når kommunerne i gennemsnit skaber konkurrence om 27,5 pct. af de udbudsegnede opgaver, dækker det over en stor variation mellem de enkelte kommuner. Som det fremgår af Danmarkskortet for oven er kommunerne bredt fordelt mellem en IKU på 24,9 pct. eller lavere, mellem 25,0-29,9 pct. og 30 pct. eller højere.
I 2022 var der ligesom tidligere år en betydelig geografisk spredning blandt de kommuner, der konkurrenceudsætter henholdsvis flest og færrest af de udbudsegnede opgaver. Der er derfor ikke noget, som tyder på, at nogle landsdele har bedre vilkår end andre i forhold til at konkurrenceudsætte serviceopgaver. Ydermere, ses der inden for hvert opgaveområde en høj grad af spredning i konkurrenceudsættelsen. Særligt indenfor de tekniske opgaver fordeler kommunerne bredt på trods af at disse opgavetyper generelt har en høj grad af konkurrenceudsættelse sammenlignet med støtteopgaver og borgernære velfærdsopgaver.
Regionernes konkurrenceudsættelse er faldet fra 20,9% i 2011 til 20,1% i 2022.
Regionernes konkurrenceudsættelse og brug af private leverandører opgøres med to indikatorer, som er fastlagt af Social- og Indenrigsministeriet. Det er henholdsvis Regional Indikator for Konkurrenceudsættelse (RIKU) og Privat Tjenesteydelse Indikator (PTI). Regional Indikator for Konkurrenceudsættelse måler andelen af driftsopgaver, som regionerne konkurrenceudsætter. Privat Tjenesteydelse Indikator er derimod en indikator for andelen af regionale opgaver, der er udlagt til private leverandører. Det betyder, at denne indikator modsat RIKU’en også inddrager sygesikringsområdet, herunder opgaver udført af privatpraktiserende læger, speciallæger, psykologer og fysioterapeuter, der leverer til den offentlige sektor.
Siden 2011 har regionernes konkurrenceudsættelse overordnet set været faldende, dog med en stor stigning i 2021 der kan tilskrives corona. Helt konkret er andelen af opgaver, der konkurrenceudsættes, faldet fra 20,9 pct. i 2011 til 20,1 pct. i 2022. Der har dermed været en tilbagegang i regionernes konkurrenceudsættelse på 0,8 procentpoint i løbet af de sidste eleve år.
Andelen af de udbudsegnede opgaver som konkurrenceudsættes i regionerne betyder, at der er potentiale for at gøre det regionale marked langt større. Helt konkret stod regionerne i 2021 for udbudsegnede opgaver for 124,9 mia. kr., hvoraf opgaver for 29,7 mia. kr. blev konkurrenceudsat. Det vil sige, at der er et potentiale for at konkurrenceudsætte regionale opgaver for yderligere 95,3 mia. kr.
For at sætte gang i en positiv udvikling i konkurrenceudsættelsen kan regionerne blandt andet sende flere tekniske opgaver og støttefunktioner i udbud. Tekniske opgaver og støttefunktioner er serviceopgaver, der ikke er direkte tilknyttet de kliniske behandlinger, men som udgør en væsentlig del af hospitalsdriften. Denne type opgaver er ikke regionernes primære opgaver, mens det netop for de private serviceleverandører er tale om deres respektive kerneforretninger.
Når regionerne udbyder deres tekniske opgaver og støttefunktioner, indhenter de tilbud fra virksomheder, der er specialiserede i at udføre netop disse opgaver. Markedet for disse opgaver er velfungerende med skarp konkurrence, og derfor kan regionerne typisk frigøre ressourcer, som de kan bruge på deres kerneopgaver såsom behandling af patienter.
Der er eksempelvis et marked for Facility Management-løsninger. Regionerne kan derfor med fordel samle en række støttefunktioner i ét udbud og dermed samle opgaver inden for rengøring, patienttransport samt kiosk- og kantinedrift. Med en samlet løsning kan regionerne høste gevinsterne af de synergieffekter, der kan opnås, når leverandørerne får mulighed for at sammentænke tekniske opgaver og støttefunktioner.
Variationen blandt regionernes konkurrenceudsættelsesgrad er begrænset set i forhold til kommunerne og statens myndigheder. Region Sjælland og Region Nordjylland skabte i 2022 konkurrence om henholdsvis 24,7 pct. og 21,9 pct. af de udbudsegnede opgaver.
Region Syddanmark og Region Hovedstaden konkurrenceudsatte derimod kun henholdsvis 19,8 pct. og 16,3 pct. af de udbudsegnede opgaver. Region Midtjylland ligger med en andel på 23,0 pct.
Statens konkurrenceudsættelse er steget fra 27,7% i 2011 til 28,7% i 2022
Konkurrenceudsættelse i staten indebærer de opgaver, som ministeriernes departementer og styrelser sender i udbud. Andelen af statslige opgaver, der udsættes for konkurrence fra private virksomheder, måles ved den Statslige Indikator for Konkurrenceudsættelse (SIKU), som er fastsat og beregnet af Økonomistyrelsen.
I 2022 konkurrenceudsatte staten 28,7 pct. af de udbudsegnede opgaver, hvilket dækker over et fald på 0,4 procentpoint fra 2021 til 2022. Siden 2011 er konkurrenceudsættelsen i staten steget med 1,0 procentpoint. Det svarer til en gennemsnitlig årlig stigning på 0,1 procentpoint.
Der er stor variation i omfanget af ministeriernes konkurrenceudsættelse. Transportministeriet konkurrenceudsatte for 59,0 pct. af de udbudsegnede opgaver, og er dermed det ministerium, der skabte mest konkurrence om opgaverne i 2022. Statsministeriet og Udenrigsministeriet konkurrenceudsætter mindst og skabte begge konkurrence for 18,5 pct. af de udbudsegnede opgaver i 2022. Der er dermed stor forskel på top og bund blandt de statslige institutioner.
Størrelsen af ministeriernes driftsbudgetter varierer, og særligt Forsvarsministeriet og Justitsministeriet har styrelser, der udfører udgiftstunge driftsopgaver. Tilsvarende har Skatteministeriet og Transportministeriet også væsentligt større driftsudgifter end de øvrige ministerier. De fire driftstunge ministerier står tilsammen for 62,8 pct. af statens udbudsegnede opgaver. Det svarer til 64,7 mia. kr. Heraf blev der i 2022 kun konkurrenceudsat opgaver for 18,6 mia. kr. Der er dermed et stort potentiale for at øge konkurrenceudsættelsen med hele 46,2 mia. kr. alene i de fire ministerier.
Potentialet er størst i Forsvarsministeriet, hvor der i 2022 var opgaver for 19,5 mia. kr., der ikke blev sendt i udbud. Der skal imidlertid tages det forbehold, at Økonomistyrelsens indikator for konkurrenceudsættelse i staten også omfatter lønninger i forhold til militæropgaver. Det er myndighedsopgaver, der ikke kan konkurrenceudsættes, og der er derfor brug for en mere retvisende indikator.
Der er også et stort potentiale i Justitsministeriet, hvor der er mulighed for at konkurrenceudsætte flere af politiets opgaver. Ligesom med opgørelsen for Forsvarsministeriet skal det beregnede potentiale tages med et vis forbehold, da den nuværende indikator fejlagtigt medtager nogle ikke-udbudsegnede politiopgaver som udbudsegnede.
Der er dog stadig en række politiopgaver, der umiddelbart kan konkurrenceudsættes. Det drejer sig blandt andet om transport af lavrisikofanger, gerningsstedsbevogtning og ID- og paskontrol ved grænserne. Denne type opgaver kan varetages af vagt- og sikkerhedsbranchen, der kan bidrage til at styrke sikkerheden for borgere og effektivisere driften hos politiet.
For at øge det offentlig-private samarbejde i den offentlige sektor er det nødvendigt at sende flere opgaver i udbud i både stat, kommuner og regioner. I 2022 konkurrenceudsatte de statslige institutioner generelt den største andel med 29,1 pct. af de udbudsegnede opgaver. I den anden ende af spektret finder man regionerne, der konkurrenceudsatte 23,8 pct. Kommunerne ligger midtimellem, da de samlet set konkurrenceudsatte 27,5 pct. af de udbudsegnede opgaver. Fælles for de tre myndighedsniveauer er dog, at spredningen internt generelt er stor og at det fortsat er langt hovedparten af de udbudsegnede opgaver, der ikke bliver udsat for konkurrence fra private virksomheder.
For at finde de områder, der har størst potentiale, er det vigtigt at se på størrelsen af det offentlige marked. Det gøres ved at se på værdien af de udbudsegnede opgaver. Kommunerne varetager en lang række af de omkostningstunge udbudsegnede opgaver, og derfor findes de største potentialer her. I 2022 varetog kommunerne udbudsegnede opgaver for 268 mia. kr. Heraf sendte kommunerne opgaver for 73,4 mia. kr. i udbud. Kommunerne løser således fortsat opgaver for 194,6 mia. kr. in-house uden klarhed over, om private virksomheder kan varetage opgaverne bedre.
Det offentlige marked kan også udvides betydeligt ved at sende flere regionale og statslige opgaver i udbud. I 2021 stod regionerne og staten tilsammen for udbudsegnede opgaver for knap 225 mia. kr. Heraf var det kun opgaver for 58,9 mia. kr., der blev konkurrenceudsat. Det vil sige, at regionerne og staten potentielt kan konkurrenceudsætte opgaver for yderligere 166 mia. kr. årligt.