Kommunerne kan øge konkurrenceudsættelsen med 39 mia. kr. ved at lære af hinanden
I 2022 konkurrenceudsatte kommunerne 27,5 pct. af deres udbudsegnede opgaver, hvilket er det højeste niveau nogensinde. De kommunale forskelle peger dog på, at der fortsat er et stort potentiale for yderligere offentlig-privat samarbejde.
I 2022 løste landets kommuner udbudsegnede opgaver for 269 mia. kr., hvoraf 73,4 blev konkurrenceudsat. Det er det højeste niveau nogensinde.1
Erfaringerne fra de bedste kommuner viser, at den samlede konkurrenceudsættelse kan hæves fra 27,5 til ca. 42 pct. af udbudsegnede opgaver. Det vil give virksomhederne mulighed for at byde ind på yderligere kommunale opgaver for knap 39 mia. kr.
Potentialet for at øge andelen af opgaver, der sendes i udbud og dermed testes på pris, kvalitet, bæredygtighed mv. skal ses i lyset af de betydelige kommunale forskelle.
På landsplan er det Gribskov Kommune, der med en IKU på 54,7 pct. suverænt er den kommune, der markedsprøver flest udbudsegnede opgaver, efterfulgt af kommuner som Jammerbugt, Ringsted og Holbæk. I den anden ende af skalaen finder man kommuner som Skive, Tårnby og Bornholm, der kun lader virksomhederne byde ind på at løse ca. en femtedel af deres udbudsegnede opgaver.2
Indenfor hver af de overordnede opgaveområder (opdelt efter hovedkonti i den kommunale kontoplan) er der desuden betydelige forskelle på landsgennemsnittet og de ti bedste kommuner (best practice), der sender flest opgaver i udbud. På den baggrund er potentialet særligt udtalt indenfor transport og infrastruktur (hovedkonto 2), hvor konkurrenceudsættelsen blandt top 10-kommunerne ligger omtrent 30 procentpoint højere end landsgennemsnittet.
Det er langt fra de samme kommuner, der stryger til tops inden for de enkelte opgaveområder. På den baggrund vil langt de fleste kommuner have gode muligheder for at finde inspiration til mere offentlig-privat samarbejde via andre kommuners erfaringer.
Metode
Kommunernes samarbejde med private virksomheder måles i denne analyse ved Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU), som er fastsat af Indenrigs- Sundhedsministeriet. Indikatoren beskriver forholdet mellem konkurrenceudsatte driftsopgaver og den samlede mængde af udbudsegnede opgaver i en kommune opgjort i nettodriftsudgifter. Det er således Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der definerer hvilke opgaver, der er udbudsegnede.
De konkurrenceudsatte opgaver består af de driftsopgaver, der varetages af private leverandører og kommunernes egne vundne bud. Kommunerne havde i 2022 egne vundne bud for 408,5 mio. kr.
DI definerer best practice som gennemsnittet (simpelt) for de ti kommuner, der inden for hver hovedkonto konkurrenceudsætter den største andel af de udbudsegnede opgaver (opgjort ved IKU) . Den samlede vurdering af best practice for IKU er dermed udtryk for det vægtede resultat af, at kommunerne inden hver hovedkonto når op på et niveau, der svarer til gennemsnittet for de ti kommuner, der konkurrenceudsætter mest. På den baggrund er best practice for samlet IKU fastsat til 41,9 pct. i 2022.
Noter
1. DI Analyse (2023). Kommunernes samarbejde med private leverandører på det højeste niveau nogensinde.
2. Her ses bort fra de fem små ø-kommuner Samsø, Læsø, Fanø, Langeland og Ærø.
