Regionerne undgår udledning på 65 ton CO2: Prisvindende model identificerede det grønneste engangsbronkoskop

I 2022 udgjorde udledningen fra offentlige indkøb over 14 millioner ton CO₂-ækvivalenter. Fremskrivninger foretaget af Energistyrelsen viser, at det samlede aftryk forventes at stige yderligere frem mod 2030. Der er med andre ord ingen tvivl om, at hvis vi skal nå 2030-målet,¹ skal den grønne omstilling af de offentlige indkøb op i både tempo og skala.

Indkøbskontorerne i såvel kommuner som regioner er da også bevidste om, at der skal lægges langt mere vægt på miljø, klima og biodiversitet i tildelingen af kontrakter. Ikke kun af hensyn til den direkte klima- og miljøpåvirkning, som det enkelte indkøb forårsager. Den offentlige købekraft kan også stimulere markedet og udviklingen af nye løsninger, ved at lade virksomhederne differentiere sig og konkurrere om de grønneste løsninger.  

Men det er en kompleks opgave. For hvordan identificeres den grønneste løsning på et objektivt og transparent grundlag? Og hvordan kan produkters bæredygtighed måles og sammenlignes på en måde, der gør det til et reelt og fair konkurrenceparameter?

Netop denne udfordring, har Region Midtjylland fundet en løsning på. Her har man nemlig udviklet en nyskabende og innovativ scoringsmodel til vurdering af bæredygtighed i udbud.

Scoringsmodellen blev udviklet og benyttet i et fællesregionalt udbud af engangsbronkoskoper til de danske hospitaler. Modellen er dog skalerbar, og indkøbsafdelingen i Region Midtjylland har allerede identificeret en lang række engangselektroniske produkter i sundhedsvæsenet, hvor den også med fordel kan benyttes.

Folketinget vedtog i 2020 den danske klimalov. Formålet med loven er, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990, og at Danmark opnår at være et klimaneutralt samfund senest i 2050.

Behovet for måling på materialeniveau

Laura Toftelund Poulsen og hendes kolleger havde egentlig regnet med, at den største CO₂-udledning fra engangsbronkoskoper lå i bortskaffelsesfasen.

Som bæredygtighedskonsulent i Indkøb & Medicoteknik i Region Midtjylland, rådgiver Laura regionens udbudsansvarlige omkring bæredygtighed i indkøb. Hun har derfor også været en central drivkræft bag udviklingen af scoringsmodellen.

De danske regioner har en fælles målsætning om at halvere CO₂-udledningen fra sundhedsvæsenet inden 2035,² og hospitalerne benytter årligt tusindvis af engangsbronkoskoper til undersøgelser af patienters luftveje hvert år. Derfor var det fra starten af udbudsprocessen en helt central opgave for Region Midtjyllands indkøbsafdeling at udvikle en metode til at udvælge de engangsbronkoskoper, der havde det laveste CO₂-aftryk.

”Vi lavede en indledende LCA-screening af et engangsbronkoskop, inden vi gik i gang med udviklingen af modellen. Den viste, at størstedelen af klimaaftrykket forbundet med engangsbronkoskoper ligger i produktionsfasen for materialerne,” fortæller Laura Toftelund Poulsen. Dermed stod det klart for Laura og hendes team, at det var nødvendigt at udvikle en model, der fokuserede på selve produktionen af materialerne til engangsbronkoskoperne.

En sofistikeret model

”Den mest sofistikerede model, vi hidtil har set – også på globalt plan.” Sådan beskriver Casper Venbjerg Hansen, Senior Director for Sustainability og Risk & Compliance i den danske virksomhed Ambu A/S, Region Midtjyllands scoringsmodel. Regionen vandt da også prisen som Verdens Bedste Indkøber i 2023 - netop på grund af deres innovative model til vurdering af bæredygtighed i det fællesregionale udbud.

Modellens pil pegede på Ambu, der derfor endte med at genvinde kontrakten om leveringen af engangsbronkoskoper til samtlige hospitaler i Danmark. Blandt andet fordi Ambu opnåede den bedst score på bæredygtighed.

”Den kan samle og beregne det relative klimaaftryk for leverandørers produkter på en meget transparent og en meget objektiv og sammenlignelig måde,” forklarer Laura Toftelund Poulsen.

”Hvert enkelt produkt får en score baseret på den relative forskel mellem klimaaftrykket for plastik og metal og vægten af de forskellige materialer i bronkoskopet.”

Netop forholdet mellem plastik og metal er essentielt, da metal er en ikke-fornybar ressource og et CO₂-tungt råstof i både udvinding, forarbejdning og fremstilling. Modellen gør det således muligt at måle produkters relative klimabelastning og vurdere dem i forhold til hinanden. Ved at kortlægge og beregne produkternes ressourceforbrug og udledning, baseret på leverandørernes oplysninger om materialer, vægt og emballage, kan den identificere det mest ressourcebesparende produkt og dermed gøre bæredygtighed til et konkurrenceparameter i en udbudsproces.

Ifølge Casper Venbjerg Hansen, er det netop muligheden for at kunne vurdere og sammenligne produkterne på materialeniveau, der gør modellen særlig værdifuld i offentlige indkøb:

”Man vurderer bæredygtighed på mange forskellige parametre i indkøbslandskabet – f.eks. ved at stille krav om certifikater eller brug af vedvarende energi på virksomhedsniveau. Det fortæller dog ikke særlig meget om det enkelte produkts klimabelastning, at virksomheden f.eks. har de rigtige certifikater. Hvis vi reelt vil mindske klimaaftrykket, er det jo i vores produktion af de enkelte produkter vi skal sætte ind overfor, og denne model bryder hver enkelt bestanddel af produktet ned på materialeniveau.”    

Laura Toftelund Poulsen og hendes kolleger har beregnet sig frem til, at regionerne har undgået en udledning på 65 tons CO₂ i kontraktperioden ved at indgå en ny kontrakt med Ambu, sammenlignet med nærmest konkurrent.  

Skubber til markedet

Udover den konkrete klimagevinst i de enkelte indkøb, forventer både Region Midtjylland og Ambu at scoringsmodellen kan være med til at skubbe til udviklingen af markedet. Både så flere engangsprodukter i hospitalsdriften produceres med et lavere ressourceforbrug og klimaaftryk, men også så virksomhederne bliver endnu skarpere på deres produktionskæder og deres data.

”Det kræver som virksomhed, at man har styr på sin produktion og sin værdikæde, hvis man skal kunne levere de præcise og detaljerede tal til modellen,” siger Casper Venbjerg Hansen. Han mener, at scoringsmodellen har potentiale til at skabe en ny bevægelse i markedet. Først og fremmest fordi den stiller krav til leverandørernes viden om deres produktionskæder og produkternes indhold, men også fordi der kan lægges vægt på scoringsmodellens resultater i tildelingen af kontrakter. ”Modellen fungerer både som gulerod og pisk for virksomhederne i forhold til at blive skarpere på deres grønne data og produkternes klimaaftryk.”

Scoringsmodellen er - indtil videre - kun blevet benyttet i regionernes udbud af engangsbronkoskoper. Men i Region Midtjyllands indkøbsafdeling har man allerede planer om at skalere den til flere produkttyper i fremtiden. Vi har gjort os de første gode erfaringer med modellen, men vi har brug for at arbejde lidt mere med modellen og markedet, før vi skalerer til de næste relevante produkter,” fortæller Laura Toftelund Poulsen.

Casper fortæller, at Ambu længe har arbejdet målrettet med at reducere klimabelastningen fra deres produkter. Selvom metal har et relativt større klimaaftryk end plastik, så er plastik den største kilde til CO₂-udledninger for Ambus produkter, og derfor har virksomheden særligt fokus på den del.

”Ambu har, som den første producent i verden, introduceret brugen af bioplastik i deres produkter, for yderligere at reducere klimaaftrykket. Vi håber på, at modellen i fremtiden også vil fremme plastik med vedvarende råmaterialer,” siger Casper Venbjerg Hansen.   

Fodnoter 

¹ Folketinget vedtog i 2020 den danske klimalov, der har som målsætning at reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990, og at Danmark opnår at være et klimaneutralt samfund senest i 2050. 

² Inden 2035 vil regionerne halvere udledningerne sammenlignet med 2022 svarende til over 1,6 mio. ton CO2 om året. Danske Regioner: En Fællesregional Strategi for Grønne Hospitaler (2023).