Jakob Scharff: Regeringen lover ældre mere valgfrihed, men vil der være noget at vælge imellem?

Regeringens endelige lovforslag til en reform af ældreplejen bliver snart fremsat og sendt til behandling i Folketinget. Jeg ser frem til dagen med en vis ambivalens.

Der er sådan set gode ting at finde i såvel aftaleteksten som intentionerne bag ældrereformen. Den styrker det offentlig-private samarbejde og giver mere selvbestemmelse til borgerne, eksempelvis ved at udvide det frie valg til også at gælde rehabilitering og genoptræning.

Men regeringens faktiske lovforslag indeholder også paragraffer, der kan modarbejde de gode intentioner.

Kravene til leverandører i helhedspleje og den nye bestemmelse om gensidig efterregulering kan få utilsigtede negative konsekvenser for borgernes frie valg. Jeg er reelt bekymret for, at mange ældre slet ikke vil få noget at vælge imellem.

I Dansk Industri bakker vi op om grundtankerne i helhedsplejen. Ved at overgå fra visitation i enkelte ydelser til mere rummelige pleje- og omsorgsforløb sætter vi borgeren i centrum og skaber fleksibilitet for medarbejderne. Det vil skabe mere fleksibilitet for medarbejderne, selvbestemmelse for borgerne og et bedre fokus på forebyggelse.

Men jeg er stærkt bekymret for kravet om, at private virksomheder skal være i stand til at levere den samlede plejepakke for at blive godkendt som leverandør.

Udfordring i tyndt befolkede områder

Det frie valg i ældreplejen er skabt på et fundament af både mindre og større virksomheder, der er spiret frem på markedet og valgt til af borgerne.

For mange af disse virksomheder vil det blive meget svært at opnå godkendelse til at levere den fulde pakke af både praktisk hjælp, personlig pleje, rehabilitering, genoptræning og, som sundhedsreformudspillet har varslet, sygepleje.

I værste fald må de dreje nøglen om. Og særligt i tyndt befolkede områder kan det blive en udfordring at tiltrække plejevirksomheder, fordi borgergrundlaget ikke er stort nok til at sikre en bæredygtig økonomi.

Regeringen har foreslået, at leverandører kan gå sammen i konsortier, så mindre virksomheder kan fungere som underleverandører til større virksomheder.

Når jeg taler med de private leverandører, er det tydeligt, at dette hverken er en realistisk eller attraktiv løsning. Tværtimod forudser de et spindelvæv af bureaukratiske snubletråde.

Og konsortieløsningen hjælper vel at mærke ikke, hvis det ikke lykkes at finde en leverandør af sygepleje. Helhedsplejen er en mere kompleks størrelse end for eksempel rengøring i borgerens hjem. Hvem skal stå med det endelige ansvar, hvis det falder mellem to leverandørers stole?

En enkel løsning 

Løsningen er til gengæld enkel.

Ligesom borgerne fremover visiteres til forskellige pleje- og omsorgsforløb, må det være muligt at godkende leverandører alt efter hvilke forløb, de kan og ønsker at levere. Som minimum kunne politikerne åbne op for, at man som virksomhed kan blive leverandør af helhedspleje med eller uden sygepleje.

Det vil give fleksibilitet til, at leverandørerne kan udvikle sig og løbende byde ind på nye og mere komplicerede ydelser, uden at man eroderer det eksisterende marked og underminerer det frie valg.

Forslaget om gensidig efterregulering er formentligt skabt ud af tanken om fairness. Virkeligheden er bare, at det vil skabe en voldsom usikkerhed for plejevirksomheder at skulle risikere et stort efterbetalingskrav på millionbeløb. Det vil kræve et kapitalberedskab som de færreste har.

Et gensidigt efterbetalingskrav giver på ingen måde mening, når den private part ikke har mulighed for at imødegå risikoen.

Hvis reformen skal virke efter hensigten, er det afgørende, at regeringen får rettet op på nogle af disse kontraproduktive paragraffer, der vil gøre valgfrihed til et postnummerlotteri. En stor gruppe ældre borgere, særligt i landkommunerne, vil stå med en formel ret til frit valg på papiret uden at have valgmuligheder i praksis.

Jeg håber, at regeringen tænker sig godt om i disse sidste timer. For valgfrihed nytter intet, hvis der reelt ikke er noget at vælge imellem.

Debatindlægget blev bragt i Seniormonitor den 6. november 2024.