Budget 2025: Kommunalpolitikere vil have mere offentlig-privat samarbejde og velfærdsteknologi

Albertslund Kommune planlægger et udbud af asfaltarbejde. Når forvaltningen kender kommunens samlede vejkapital, så skal der udarbejdes en plan til politisk godkendelse. På baggrund af planen vil der blive udført udbud af de årlige asfaltarbejder. Det undersøges i forlængelse heraf, om det er gunstigt at indgå en abonnementsaftale med en entreprenør eller om det er mest gunstigt med en aftale over længere perioder, fordi asfaltentreprenøren bliver stillet en større mængde arbejde i udsigt.  

Allerød Kommune har udarbejdet en effektiviseringsstrategi, der er afgørende for at holde kommunenes budget i balance. Uden effektiviseringer skulle der gennemføres store serviceforringelser og rammebesparelser på alle områder. Fokus for arbejdet er bredt og strækker sig på tværs af store emner som f.eks. velfærdsteknologi, tværkommunale samarbejder og konkurrenceudsættelse. 

På Vej og Park igangsættes en proces sammen med andre kommuner med henblik på konkurrenceudsættelse eller sammenlægning af opgaverne. Første skridt vil være at tage kontakt til og indgå aftale med 2-3 andre kommuner om at medvirke i processen, således at der i fællesskab kan fremlægges sager politisk om, hvordan det videre arbejde tilrettelægges. 

Assens Kommune

Administrativt undersøges muligheder for konkurrenceudsættelse af kommunale opgaveløsninger under hensyntagen til såvel økonomi som driftsmæssige forhold  

I Bornholm Kommune arbejdes der på en konkurrenceudsættelse af Kommuneabonnement (vejhjælp mv.) Der forventes en besparelse som følge af udbud af opgaven.  

Partierne i Frederiksberg Kommune vil gerne styrke samarbejdet med kommunens lokale leverandører ved eksempelvis at sikre, at kommunens indkøbere har kendskab til de lokale leverandører og deres produkter, og at leverandørerne har kendskab til, hvor og hvornår de kan byde sig til for kommunen.

Forligspartierne ønsker desuden at opnå besparelser på det administrative område, bl.a. ved bedre priser gennem udbud.

For at få fortsat inspiration til projekter, der kan øge kommunens konkurrenceudsættelse på de rigtige opgaveområder (right-sourcing) undersøges det, om private aktører ønsker at indgå i et samarbejde med kommunen om nye konkurrenceudsættelser ud fra konceptet “no-cure-no-pay", og på hvilke betingelser et sådant samarbejde kan indgås.

Desuden forelægges det relevante udvalg en sag om udbud af vejskilte med undertekster, og ambitionen hermed er, at den løbende udskiftning kan ske hurtigere end med det nuværende niveau.  

Haderslev
Kommune

Forligspartierne er enige om at udarbejde en plan for at bringe social- og handicapområdet i balance. Planen skal foreligge inden 1. juli 2025 og skal bl.a. se på muligheder for samarbejde med private og lokale aktører. Udvalget skal være åbent for nye veje til bedre løsninger, såvel internt som eksternt.

Aftalepartierne er enige om at samarbejde mere med private aktører om sociale institutioner, plejeboliger og friplejehjem. Derfor er der afsat 1 mio. kr. i 2024 til at afdække, opdyrke og kvalificere samspillet med private virksomheder, selvejende almennyttige fonde og andre kommuner.  

Parterne er enige om at udlicitere kommunens vintertjeneste af cykelstiruter. Det forventes at frigive 0,3 mio. kr. fra 2025 og frem på service.  

Som led i Nyborg Kommunes indsats for besparelser og effektiviseringer, planlægges en konkurrenceudsættelse af Vej og Park under Teknik- og Miljøudvalget samt en konkurrenceudsættelse af Serviceteam under Økonomiudvalget.   

Aftalepartierne er optaget af, at kommunens driftsopgaver løses bedst muligt – både kvalitets- og omkostningsmæssigt. Aftalepartierne ønsker det derfor undersøgt, om der er økonomisk potentiale ved at øge konkurrenceudsættelsen af kommunale driftsopgaver. 

Forvaltningen anmodes i den forbindelse om at udarbejde et oplæg til områder som potentielt kan konkurrenceudsættes med henblik på mulig udlicitering af opgaven til en privat leverandør.  

Roskilde Kommune har fokus på at fremtidige udfordringer også skal løses med private aktører.

Kommunen undersøger desuden mulige private byggemetoder, OPP eller privat byggeri, til daginstitutioner. Dertil også fokus på mulige private daginstitutioner.

Parterne er enige om, at ældre i højere grad skal have flere valgmuligheder, som understøtter de ældres behov for omsorg, personlig pleje og praktisk hjælp. De ældre får flere muligheder for at tilrettelægge helhedsplejen i tæt samarbejde med den valgte leverandør, der enten kan være privat eller kommunal leverandør. Ændringen af serviceniveauet sker i tråd med ældrereformens kommende anvisninger og retningslinjer. Parterne ansætter årligt 4 mio. kr. fra 2025 til den øgede indsats.

Parterne ønsker, at et nyt svømmecenter på Søholt sendes i et nyt udbud med udarbejdelse af kontrakt i 2025 og forventet ibrugtagning i slutningen af 2027 eller slutningen af 2028.

 Slagelse Kommune ønsker at løfte Entreprenørservices arbejde med udbud og i den forbindelse udarbejde en udbudsstrategi, som led i den ny Virksomhedsplan.

Vallensbæk Kommune har besluttet at sende børnetandregulering i udbud.  

Forligsparterne i Aarhus Kommune ønsker at etablere et Velfærdsteknologiens Hus, der på den ene side kan styrke samarbejdet om innovative, velfærdsteknologiske løsninger med andre aktører på sundhedsområdet – sygehuset, sundhedsfaglige uddannelser og forskere samt 14 velfærdsteknologiske virksomheder – og herved bidrage til at øge sammenhængskraften i feltet mellem drift og udvikling af velfærdsteknologi.

Desuden har Aarhus Kommune foreslået regeringen, at der oprettes og etableres et nationalt center for implementering af velfærdsteknologi i Aarhus.

Der afsættes 2 mio. kr. årligt til velfærdsteknologi, der kan skabe plejemiljøer i eget hjem understøttet af digitale løsninger. Det er ikke en erstatning for plejehjem, men et supplement under titlen ”Plejehjem i eget hjem”.

Som led i Allerød Kommunes effektiviseringsstrategi, vil der blive fokuseret på indførelsen af velfærdsteknologi. 

Assens Kommune har afsat 500.000 kr. afsat til velfærdsteknologi i 2025.

Der arbejdes aktuelt med udvikling af nye digitale løsninger, herunder automatisering af administrative arbejdsgange (RPA/Robotic Process Automation).

Ballerup Kommune har besluttet at afsætte yderligere 5,9 mio. kr. til velfærdsteknologi på ældreområdet i 2025. I 2026 afsættes der 11,3 mio. kr., i 2027 afsættes der 10,7 mio. kr. og derefter 6,7 mio. kr. årligt.

Billund Kommune planlægger indkøb af en robot, som kan automatisere dele af processen med besvarelse af aktindsigter. En anslået udgift på 250.000 kr. finansieres inden for det nuværende budget til administration.

Bornholm Kommune har besluttet at arbejdet med registrering af vejenes beskaffenhed og behov for reparation skal digitaliseres vha. kunstig intelligens.

Parterne bag budgettet ønsker, at Kommunalbestyrelsen i første halvår af 2025 får forelagt et udkast til et effektiviseringsprogram med forslag til mulige digitaliseringsindsatser og andre effektiviseringer i 2025 og 2026.

Det skal bl.a. undersøges om robotteknologi kan anvendes i højere grad end i dag. Samtidig er forligsparterne optagede af digitaliseringens muligheder for at lette medarbejdernes opgaver og udvide muligheder for velfærd.

Der afsættes en pulje på 3 mio. kr. til nye initiativer på ældreområdet. Byrådet lægger vægt på at midlerne anvendes til dels at bringe balance i økonomien, dels til nye initiativer, eksempelvis velfærdsteknologiske løsninger.

I Faaborg-Midtfyn Kommune afsættes 363.000 kr. om året i tryghedsskabende teknologi og teknologi til at understøtte dokumentation på ældreområdet. 

Robotstøvsugning bliver en del af Faxe Kommunes rengøringspakke.

Forligspartierne beder forvaltningen gennemføre analyser og give anbefalinger til, hvordan kommunen på længere sigt kan finde bæredygtige løsninger gennem strukturelle ændringer – alt sammen for at sikre den bedst mulige ressourceudnyttelse i en tid med begrænset arbejdskraft og ændringer i demografien. Dette kan for eksempel omfatte øget automatisering og digitalisering og brug af velfærdsteknologi.

I Frederiksberg Kommune, er der enighed om generelt at investere i udnyttelsen af de digitale muligheder, for at skabe en bedre og mere effektiv service for borgerne.

Kommunen investerede sidste år i at modernisere IT-området. Med Budget 2025 investeres der yderligere i at gribe de teknologiske muligheder.

Partierne er enige om at afsætte 2 mio. kr. til at arbejde med at udnytte potentialet i kunstig intelligens (AI) til gavn for borgerne. Der vil i løbet af 2025 blive udarbejdet en ny AI-strategi, der sætter retning for kommunens arbejde på området.

Forligspartierne beder forvaltningen gennemføre analyser og give anbefalinger til, hvordan kommunen på længere sigt kan finde bæredygtige løsninger gennem strukturelle ændringer – alt sammen for at sikre den bedst mulige ressourceudnyttelse i en tid med begrænset arbejdskraft og ændringer i demografien. Dette kan for eksempel omfatte øget automatisering og digitalisering og brug af velfærdsteknologi.

Frederikshavn Kommune afsætter 0,2 mio. kr. i 2025 og 2026, 0,4 mio. kr. i 2027 og 0,8 mio. kr. i 2028 til AI-teknologiske omstillinger. 

Frederikssund Kommune vil øge brugen af velfærdsteknologi ved at indføre selvkørende støvsugere og brug af øjendryppebriller. Ønsket er at frigive sundhedsmedarbejdere til den personlige pleje af borgerne og samtidig give borgerne mere frihed til selv at tilrettelægge deres hverdag, herunder selv at bestemme, hvor ofte der fx skal støvsuges.  

Fredensborg Kommune har fortsat fokus på at sikre den rette indsigt i fremtidens borgerrettede velfærdsteknologi, relevante AI-løsninger og digitalisering af interne arbejdsgange. Ældre visiteres desuden fremover til robotstøvsugning. Det vurderes, at brug af robotstøvsugere kan frigøre personaletid svarende til 1,2 mio. kr. årligt når initiativet er fuldt indfaset.

Forligsparterne i Furesø Kommune er enige om, at kommunen skal hjælpe ældre til at mestre så stor en del af deres liv som muligt i et godt fællesskab med andre.

I budgettet sættes der derfor ekstra ind for at styrke de rehabiliterende indsatser og implementering af yderligere brug af velfærdsteknologi såsom digital genoptræning og skærmbesøg.

I Gentofte Kommune, vil man styrke arbejdet med AI. Der afsættes 2,2 mio. kr. årligt til formålet.

Det er forventningen, at det dels kan styrke direkte borgerrettede indsatser i form af forbedret kvalitet og retssikkerhed i behandling og afgørelse af borgernes sager og optimere kommunikation og relation med borgerne, dels indirekte indsatser i form af øget effektivitet i administrative processer, bedre beslutningsgrundlag, forbedret planlægning og prioritering af indsatser med mest effekt samt skabe teknologier, der mindsker behovet for arbejdskraft på velfærdsområderne.

Forligsparterne er desuden enige om at nedsætte et opgaveudvalg, der skal arbejde med AI og teknologi på sundhedsområdet, herunder at vurdere hvilken teknologi der er moden og kan implementeres på sundhedsområdet.

Der igangsættes et strategisk arbejde med at bringe Guldborgsund Kommune i den digitale førertrøje, både for kommunen som arbejdsplads og ved at tiltrække virksomheder, der arbejder med for eksempel velfærdsteknologi. Det vil give nye muligheder for offentlige-private samarbejder til gavn for borgerne.

Der afsættes en innovations- og digitaliseringspulje på 4 mio. kr. Puljen forankres under Økonomiudvalget og skal bl.a. bruges til velfærdsteknologi, der kan bidrage til at løse de borgernære opgaver og anvendelsen af kunstig intelligens i effektiviseringen af den understøttende administrative opgaveløsning.

Der afsættes 1,0 mio. kr. i 2028 til initiativer indenfor velfærdsteknologiske løsninger.  

Forligspartierne er optagede af at sikre udbredelsen af robotteknologi, kunstig intelligens og videokonsultationer, hvor det kan bidrage til en mere effektiv opgaveløsning. Administrationen skal derfor afsøge mulighederne herfor, når de opstår.

Der er afsat 4.838.331 kr. til velfærdsteknologi (heraf 2 mio. kr. til nationalt Telekolprojekt).  

I Hvidovre Kommune er det besluttet at afsætte 0,5 mio. kr. til velfærdsteknologi på ældreområdet.

I Høje-Taastrup Kommune er der afsat 399.000 kr. til implementering af skærmbesøg, som supplement til fysiske besøg, som en del af frisættelsen af ældreområdet.

Der igangsættes et 3-årigt pilotprojekt (2025-2027), hvor der afprøves 3 velfærdsteknologiske løsninger. Administrationen har anbefalet følgende:

• Skærmbesøg med inspiration fra andre kommuner, herunder Haderslev kommunes e-distrikt
• Faldovervågning der understøtter faldforebyggelse, bedre nattesøvn og færre 1 til 1 overvågninger
  
  
• DigiRehab – her er indsatsen i gang, projektet vil fokusere på at udløse det fulde potentiale, herunder fuld implementering af Digi Rehab og opstart af Prehab (værktøj til systematisk tidlig opsporing)

I Jammerbugt Kommune er der gennem de seneste år udviklet en lang række software-robotter (RPA) til automatisering af arbejdsgange i alle forvaltninger. Software-robotterne har både medvirket til øget kvalitet samt givet en tidsbesparelse.

Det er kommunens forventning, at der fortsat findes besparelsespotentialer ved øget automatisering og gennem brug af en række nye værktøjer, fx kunstig intelligens.

En investeringspulje skal finansiere nye initiativer, der kan nedbringe serviceudgifter på sigt eller forhindre et øget udgiftspres. Et eksempel kan være indførelsen af velfærdsteknologier eller digitalisering, som bidrager til mere effektive arbejdsgange, hvor medarbejderne bruger mindre tid på opgaven.

Køge Kommune afsætter 10 mio. kr. til AI og digitale adgangsløsninger i hjemmeplejen og kommunale bygninger.  

I Lejre Kommune oprettes der en pulje i investeringer i velfærdsteknologi 1,6 mio. kr.  

Den pressede økonomiske situation bevirker, at Lemvig Kommune også fremadrettet kommer til at se på alle velfærdsområder og mulighederne for at løse opgaverne på nye måder, f.eks. via mere digitalisering og velfærdsteknologi. Kommunen skal kigge nærmere på, om vi har den rette struktur og den rette service på vores områder.  

Ældrereformens fokus på velfærdsteknologi spiller fint sammen med udvalgets egen strategi, der fokuserer på at gøre borgerne mest mulig selvhjulpne. Sektoren i Lolland Kommune har længe fokuseret på at implementere virtuelle og digitale løsninger til pleje og rehabilitering, der frigør tid til den øvrige pleje. Dette arbejde fortsætter i 2025, hvor der fremover bliver stillet krav om, at borgere, der søger om rengøring, anskaffer sig en robotstøvsuger, hvis det er muligt.

Middelfart har afsat 330.000 til velfærdsteknologi (Herunder skærmbesøg samt KL Teknologipartnerskab) i 2026. 

I Norddjurs Kommune, vil man arbejde med effektivisering af arbejdsgangene i administrationen, bl.a. gennem implementering af kunstig intelligens. 
i 2025 vil der blive investeret i AI hjælpeprogrammer til blandt andet håndtering af aktindsigter.

For at sikre gode digitale betingelser for et aktivt borgerliv og arbejdsliv i Nordfyns Kommune vil kommunen fokusere på initiativer som selvbetjening, lokaldemokratisk deltagelse og dialog, digitale arbejdsgange og velfærdsteknologi.

Derudover afsættes en anlægspulje på 1,5 millioner kroner årligt for at understøtte løsningen af kerneopgaven, så medarbejderne kan frigive mere tid til de krævende opgaver, mens robotter håndterer mere trivielle rutineopgaver.

Forligsparterne i Næstved kommune er enige om at prioritere investeringer i velfærdsteknologi i et tæt samarbejde med det private erhvervsliv. Særligt på ældreområdet skal der udrulles nye velfærdsteknologiske løsninger.

Med afsæt i det arbejde, som foregår på ældre- og sundhedsområdet, skal nye digitale løsninger udbredes til alle kommunale velfærdsområder, ligesom samarbejdet med Næstved Erhverv og private virksomheder skal intensiveres.

Der afsættes 3,5 mio. kr. i 2025 og 4,5 mio. kr. varigt fra 2026, heraf afsættes 1,3 mio. kr. varigt fra 2025 til Næstved Erhverv. Indsatsen skal evalueres årligt.

Nyborg Kommune forventer at spare 1 mio. kr. om året gennem indførsel af velfærdsteknologi på ældreområdet.

Kommunalbestyrelsen ønsker at bringe Odder Kommune på forkant, når det gælder brugen af digitale og teknologiske løsninger.

Med dette års budgetaftale har kommunalbestyrelsen afsat 1,2 mio. kr. i 2025 stigende til 1,5 mio. kr. i overslagsår. Midler, der skal bruges til at styrke den digitale omstilling gennem investeringer i digitale løsninger og arbejdskraft til implementering, opfølgning og videreudvikling af området samt til drift af support på løsningerne. Den konkrete udmøntning af midlerne behandles politisk inden udgangen af året.

Forligspartierne er enige om at afsætte en pulje med fri kapital på 4,0 mio. kr. årligt i 2025-2026 til velfærdsteknologi under Ældre- og Handicapudvalget.

Tidligere investeringer i velfærdsteknologi er kommet med en samtidig effektivisering. Tanken med denne pulje er at afprøve nye teknologier, som måske ikke giver en besparelse for kommunen, men en serviceforbedring for borgeren. Eller til at teste nye teknologier af, som i fremtiden kan styrke ældreområdet i forhold til bedre arbejdsmiljø for medarbejderne.

Forligspartierne er desuden enige om at afsætte 3,0 mio. kr. årligt i 2025 og 2026 under Økonomiudvalget til styrkelse af kommunens fælles digitaliseringsindsats. Det er ligeledes en pulje med fri kapital.

Øget digitalisering skal være med til at sikre, at Odense Kommune kan løse rekrutterings- og velfærdsudfordringerne frem mod 2030.
Forligspartierne ønsker derfor at styrke investeringen i indsatser for at øge hastigheden og opnå målsætningen om at frigøre 350 årsværk.

Løsningerne skal ikke nødvendigvis være givet på forhånd, men kan f.eks. findes på øget robotautomatisering, flere selvbetjeningsløsninger eller AI-teknologi, der er modent. Noget af det som ligger først for at arbejde videre med er håndtering af høringssvar på planområdet, håndtering af aktindsigter i alle forvaltninger og mere automatik i velfærdsmedarbejderes arbejde i fagsystemerne.

Udviklingspulje på omsorgsområdet (2 mio. kr. i 2025 og 2026).
Aftalepartierne er enige om, at der afsættes en udviklingspulje til omsorgsområdet på 2 mio. kr. årligt i 2025 og 2026, der skal anvendes på udviklingsinitiativer i forhold til driften - herunder blandt andet øget brug af teknologi og digitalisering mv.

Desuden arbejdes der løbende på digitalisering af borgerbetjeningen i Randers Kommune. Herunder kombinationer af chatbot og voicebot (AI) til brug i betjeningen af kommunens borgere.

Rudersdal Kommune afsætter 2 mio. kr. til en innovation- og teknologipulje målrettet implementering af nye velfærdsteknologiske løsninger.

Rødovre Kommune afsætter 2 mio. kr. årligt til indkøb, drift og implementering af velfærdsteknologi. Der ansættes en koordinator, og der afsættes midler til at frikøbe medarbejdere til afprøvninger og implementering i driften.

Forligsparterne er enige om, at udvælgelsen af teknologier bliver behovsdrevet og at borgerne skal kunne mærke værdien. Social- og Sundhedsforvaltningen kan tage udgangspunkt i de teknologier, der i en række andre kommuner med succes har vist sig at frigive tid i plejen og samtidig understøtter de ældres selvhjulpenhed og værdighed. Teknologierne, som er udpeget af KL er: skærmbesøg, robotstøvsugere, digital genoptræning, medicinrobotter, sensorbleer.

Derudover ønsker Rødovre Kommune på sigt at arbejde med udviklingsprojekter, hvor kunstig intelligens bruges til at lette administrationsbyrden for social- og sundhedspersonalet gennem talegenkendelse og oplæsning, efter inspiration fra Thisted Kommune.

I Skanderborg Kommune er det forventningen, at hjælpemiddelområdet fremadrettet vil indgå i flere projekter, bl.a. som følge af den velfærdsteknologiske dagsorden. Samtidig er det et område, som fremadrettet forventeligt vil blive genstand for flere analyser.  

I budgetaftalen for 2025 videreføres investeringspuljen med et beløb på 2,7 mio. kr.

Digital understøttet genoptræning og vedligeholdelsestræning er nogen af de muligheder, som der p.t. undersøges. Kommunen forventer også, at arbejdet med at investere i kloge velfærdsløsninger udbredes til andre områder end ældreområdet. 

Senior- og Handicapudvalget udarbejder et projekt for udvidelse af botilbuddet Bosager med henblik på, at udvidelsen kan ibrugtages medio 2027. Ca. 40 procent af botilbuddets beboere er ældre borgere, og det er derfor vigtigt, at boligerne bliver ældrevenlige, og at der er indtænkt velfærdsteknologiske løsninger, som matcher målgruppen.

Syddjurs Kommune vil øge brugen af maskinpakket medicin fremfor manuel sortering. Skiftet til dosisdispenseret medicin vil reducere fejl og give en estimeret besparelse på 250.000 kr. årligt.

Der afsættes 6 mio. kr. til at styrke indsatsen med digitale løsninger, automatisering, ny velfærdsteknologi og kunstig intelligens (AI). Med en samlet strategi og styring kan der frigøres hænder til velfærden og servicen til borgerne. Puljen afsættes til initiativer i hele organisationen og det forventes, at direktionen kan præsentere en samlet strategi for indsatsen til byrådet første kvartal 2025.

I Vejen Kommunes budget 2025 er der afsat 985.000 kr. til digitaliseringspuljen. Puljen anvendes til it-projekter i Vejen Kommune, som kan effektivisere arbejdsgangene i kommunen. For at komme i betragtning til puljen skal der udarbejdes en business-case med beskrivelse af projektet. Business-cases vurderes af chefen for Økonomi, som herefter sender projektet til godkendelse i direktionen.

På ældreområdet er der afsat midler til udvidelse af faste teams i den udekørende hjemmepleje samt investeringer i velfærdsteknologiske løsninger, der fremmer de ældres hverdag.  

Forligspartierne prioriterer en pulje på 5 mio. kr. i 2025 til velfærdsteknologi. Velfærdsteknologien skal hjælpe med at håndtere det stigende antal ældre ved at effektivisere plejeindsatsen og frigøre ressourcer til de områder, hvor menneskelig kontakt er vigtigst. Puljen er øremærket Seniorudvalget under anlægsområdet og skal sikre implementeringen af relevante teknologiske løsninger i hverdagen.

Ældrereformens fokus på velfærdsteknologi spiller fint sammen med udvalgets egen strategi, der fokuserer på at gøre borgerne mest mulig selvhjulpne. Sektoren i Lolland Kommune har længe fokuseret på at implementere virtuelle og digitale løsninger til pleje og rehabilitering, der frigør tid til den øvrige pleje. Dette arbejde fortsætter i 2025, hvor der fremover bliver stillet krav om, at borgere, der søger om rengøring, anskaffer sig en robotstøvsuger, hvis det er muligt.  

Det nye friplejehjem på Sortemosevej er undervejs og forventes, med forbehold for at alt går vel i processen, færdigt i 2027. Et friplejehjem med tilknyttede senioregnede boliger giver øgede valgmuligheder for borgerne. Processen for friplejehjemmet er igangsat, og det forventes, at der i efteråret 2024 indgås en udviklingsaftale med forkøbsret med en investor og dennes operatør. 

Der budgetteres ikke med midler til etablering af flere fremtidige kommunale plejehjemspladser, og det øgede behov skal derfor dækkes af en øget kapacitet på friplejehjem. 

Planlægningen af et friplejehjem i kommunen fortsætter  

Medio 2025 åbner Attendo de første af i alt 60 friplejehjemspladser ved Klædebo.

Med henblik på at få et godt samarbejde samt understøtte Attendos opstart indgår Hørsholm Kommune i et samarbejde med Attendo om bl.a. sygepleje, ind- og udskrivelser og kvalitetssikring af ældreplejen på friplejehjemmet.

Forligspartierne ønsker at inddrage flere aktører i anlæg og drift af såvel sociale institutioner, plejeboliger og friplejehjem. Friplejehjem skal udvide borgernes frie valg, samtidig med at det sikres, at der er tilstrækkelig og tidssvarende plejeboligkapacitet i Køge Kommune til kommunens borgere. Der er truffet en principbeslutning om dette, og forligspartierne ønsker, at der arbejdes videre med den plan for afdækning, der allerede er igangsat.

Positivt indstillet overfor friplejehjem

Aftalepartierne ser positivt på mulighederne for etablering af et yderligere friplejehjem i Randers Kommune, som et supplement til de kommunale tilbud. Aftalepartierne er i den forbindelse opmærksomme på, at etableringen af et friplejehjem forudsætter et privat initiativ – herunder udvikling og gennemførelse af et konkret projekt samt en operatør til at varetage driften.

Plejecenter i Dronningborg – plan sættes i bero og undersøgelse af muligt friplejehjem

Aftalepartierne er enige om, at planerne om byggeri af det nye plejecenter i Dronningborg sættes i bero. De afsatte midler til projektet reserveres i stedet i en pulje målrettet boliger på omsorgsområdet. Når der er en afklaring på, hvorvidt der kan etableres et yderligere friplejehjem i Randers Kommune, udmøntes midlerne. Dette skal være afklaret med henblik på, at udmøntningen senest kan ske i forbindelse med budget 2026-2029.

Støvring Friplejehjem åbner i 2025.  

Der skal bygges to nye plejecentre i Alderslyst og Eriksborg. Det specificeres ikke hvilken type, men der er afsat midler til anlæg. Det endelige projekt fastlægges når analysen fremlægges.  

Aftaleparterne viderefører indholdet fra de to tidligere budgetaftaler, hvor det blev aftalt at påbegynde arbejdet med etablering af et friplejehjem i Havdrup i samarbejde med relevante aktører. Opgaveudvalget vedrørende Havdrup Helhedsplan har peget på en konkret lokation egnet til opførelse af plejeboliger, og der er derfor blandt aftaleparterne en forventning om en egentlig effektuering.

Med lokalplan 456 har Byrådet skabt mulighed for etablering af et friplejehjem i Egsmarklund ved Ebeltoft. I tilfælde af, at der indsendes et myndighedsprojekt til behandling, ønsker partierne, at Administrationen søger dialog med aktørerne med henblik på at undersøge muligheden for et samarbejde om en del af plejehjemspladserne. Et eventuelt samarbejde skal forelægges til politisk behandling i Byrådet.

Klimaplanen, der styrer kommunens indsatser på klimaområdet, er under revision for at leve op til nye krav samt at opdatere den indsats, der gøres. Den udmøntes bl.a. med udgangspunkt i kommunens indkøbsstrategi.

Der investeres i en skærpet indkøbsstrategi og styrket bemanding af indkøbsområdet. Der vil bl.a. blive arbejdet med strategisk leverandørstyring, udvikling af udbudsstrategier og fremme af ansvarlig indkøbsadfærd til gavn for både økonomi, klima og miljø. 

Partierne er enige om at begrænse klimapåvirkningen fra nye digitale løsninger. Bæredygtighed og grønne krav skal indarbejdes i udbud, når kommunen anskaffer og dimensionerer nyt IT-udstyr og hardware.  

Forligsparterne lægger vægt på, at Guldborgsund Kommune er klimarobust og lever op til forpligtelserne i klimahandlingsplanen, så kommunen som geografisk område er CO₂- neutral og i videst mulig omgang klimasikret senest i 2050. Virkeliggørelsen af den grønne indkøbspolitik bidrager hertil. Forligsparterne har fortsat en opmærksomhed på, at den ændrede indkøbspolitik ikke må blive væsentlig dyrere for kommunen.

Forligspartierne er enige om at sætte rammerne for arbejdet med indkøb og ressourceforbrug - herunder anvende erfaringer fra nuværende opbremsning af økonomien til færre, bedre og klogere indkøb, samt bedre udnyttelse af kommunens ressourcer til gavn for økonomi og klimaet.

For at indfri den politisk vedtagne målsætning i Indkøbs- og udbudsstrategi 2024 har parterne besluttet, at der gennemføres en vurdering af klima- og miljøpåvirkning på udvalgte store indkøb- og anlægsopgaver. Også som en del af den besluttede indkøbsstrategi. Parterne ønsker at vurderingerne forelægges politisk.

Som en del af Hillerød Kommunes indkøbspolitik fremmer kommunen ifl. budgetforliget bæredygtige indkøb. Store dele af kommunens indkøb sker via en SKI-aftale. Det er vigtigt for forligspartierne, at SKI overordnet bliver stadigt mere bæredygtig og ønsker bl.a., at SKI viser afledt CO2-udledning for dem, som køber ind via indkøbsportalen. Herudover vil de, både som kommune, og som del af Indkøbsfællesskab Nordsjælland, påvirke SKI i retning af et mere miljørigtige sortimentet f.eks. på fødevareområdet.

Ved at styrket fokus på indkøbseffektivitet i hele organisationen og klimahensyn kan der realiseres besparelser. Aftaleparterne er på den baggrund enige om at der indregnes en besparelse på kommunens indkøb på 3 mio. kr. årligt med fokus på klima og bæredygtighed.

I Ikast-Brande Kommune skal det være enkelt og muligt at tilvælge og træffe det grønne valg. I alle Ikast-Brande Kommunes institutioner, skal der derfor være ret til og mulighed for at bestille et sundt og nærende plantebaseret vegansk måltid.

Parterne er enige om at prioritere midler til tiltag, der kan bidrage til at reducere udledningerne fra byggeri og anlæg. Der afsættes midler til at fremme bæredygtige materialer i kommunens egne anlægsprojekter og et øget brug af fossil- og emissionsfri arbejdsmaskiner på Københavns Kommunes egne byggepladser. Derudover afsættes midler til et partnerskab med byggebranchen om at indfri Reduction Roadmaps CO2-mål for nybyggeri.

Som led i kommunens klimahandlingsplan, vil der blive arbejdet for øget brug af genanvendte og bæredygtige materialer ved nybyggeri (igennem forhåndsdialog med private bygherrer).  

På det kommunale indkøbsområde er der afsat ressourcer til at opnormere kommunens indkøbsfunktion. Der skal i det videre arbejde være fortsat fokus på en god compliance på eksisterende indkøbsaftaler, indgåelse af nye og effektive aftaler og endelig også fokus på grønne, bæredygtige indkøb, hvor parterne ønsker, at Stevns Kommune bliver en del af Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb (POGI). Gennem partnerskabet kommunen fokusere på at købe grønnere og mere ansvarligt ind.

I 2025 og frem har Vallensbæk Kommune fortsat fokus på bæredygtigt byggeri, nye teknologier, grønne indkøb og klimasikring som værktøjer til at fremme bæredygtige løsninger. Kommunen vil være med til at sikre en så lav klimabelastning som muligt i dens store anlægsprogram – det kan fx handle om anvendelse af genbrugsmaterialer i forbindelse med kommunale nybyggerier eller fokus på grønnere indkøbsmønstre.