For grønt til at være sandt? DI hjælper virksomhederne med ikke at falde i greenwashing fælden

Hvordan kan du som virksomhed bidrage til at vogte din virksomheds omdømme i en klima-utålmodig tid? Hvad er din rolle og dit ansvar? Spørgsmål som disse hjælper DI virksomhederne med at besvare.

Øget grøn opmærksomhed kalder på troværdig grøn kommunikation

Den stigende klima- og miljøbevidsthed er ikke til at tage fejl af. DI’s analyser viser, at forbrugerne i stigende grad sætter krav til, at virksomhederne tager ansvar for samfund og miljø med deres produkter. Det har fået flere virksomheder til at markedsføre sig som grønne ved at deklarere deres produkter som miljø- og klimavenlige. Men her gemmer der sig en stor fare for at vildlede forbrugerne gennem udsagn som ”CO2-venlig”, ”klimaneutral” og ”miljøvenlig”, hvis ikke udsagnene i sidste ende kan dokumenteres – for så er der ifølge markedsføringsloven tale om greenwashing. Det er derfor vigtigt, at du som virksomhed har styr på reglerne, inden du giver dig i kast med at reklamere for dine grønne initiativer, så du kan høste de konkurrencemæssige fordele der ligger i bæredygtighed.

Læs Forbrugerombudsmandens kvikguide til virksomheder om miljømarkedføring her. 

Kursus i bæredygtig kommunikation

DI Bæredygtig Forretningsudvikling har i samarbejde med kommunikationsekspert og partner Christina Blak, fra We Love People, advokat Heidi Højmark Helveg fra CO:PLAY LAW og Birgitte Mogensen fra board management, sammensat et to dages kursus, der klæder virksomhederne på til at kommunikere deres bæredygtige vision og produkter på en troværdig og ansvarlig måde.

Med afsæt i en best-practice tilgang, gennemgås anerkendte kommunikationsprincipper, gode rapporteringseksempler og krav fra markedsføringsloven, som tilsammen sender et klart budskab: Grønne og bæredygtige udtalelser skal kunne dokumenteres – og være troværdige. At fusionere de to discipliner er en vanskelig opgave, og kræver ifølge underviserne et grundigt – men nødvendigt – forarbejde ude i virksomhederne.

Christina Blak giver 3 gode råd til virksomheder, der vil i gang med forarbejdet, så de kan begynde at kommunikere deres bæredygtige initiativer.

3 gode råd

1) ”Do stuff – tell people”

Kommunikation i dag er handling, og ikke kun ord. For at undgå det troværdighedgab der ligger i at folk tænker ”det er bare noget de siger, men ikke noget de gør”, er det derfor vigtigt at virksomhederne lægger en klar kommunikationsplan, der er koblet op på deres strategi, før de kommunikerer.

2) Bæredygtighed skal både organiseres i toppen og i bredden

Ledelsen skal tage bolden og gå forrest med bæredygtighedsagendaen. Derfra kræver god bæredygtig kommunikation at organisationen arbejder på tværs af afdelinger, da bæredygtighed er et fagligt felt med betydelig dybde.

3) Forbind rapportering og kommunikation

Rapporter og rapportering er for mange virksomheder startpunktet. Det er positivt, da rapporterings-processen gør det nødvendigt at etablere indsigt i virksomhedens visioner og mål. Rapporten kan derfor være den anledning, der for alvor gør bæredygtighedsarbejdet strategisk.

Se videoen herunder, hvor Christina Blak giver sin bedste anbefaling og et godt råd med på vejen til virksomheder, der vil i gang med at kommunikere bæredygtigt. 

Christina Blak fra WeLovePeople, Kommunikationsekspert

Sara Bøye Nielsen

Sara Bøye Nielsen

Studentermedarbejder

Relateret indhold