Underrepræsenterede gruppers følelse af at høre til i København kortlægges i nyt stort forskningsprojekt

Når vi skal indtænke diversitet i udviklingen af byer i Danmark, er der en tendens til, at vi ser på sociale problemer som isolerede: problemer for personer med handicap for sig og en LGBT+-venlig by for sig.

Men vores liv er ikke adskilte, og identiteter er komplekse og sammenstykkede. Hvis du f.eks. har et fysisk handicap og er homoseksuel, er dine oplevelser i byen højest sandsynligt anderledes fra, hvad heteroseksuelle med handicap oplever.  

Forskningsprojekt igangsat

For at udforske dette blev Urban Belonging-projektet igangsat i 2021 med ambitionen om at kortlægge underrepræsenterede gruppers oplevelser i København. Med i projektet er bl.a. arkitektvirksomheden Gehl, der har stor fokus på at skabe socialt bæredygtige byer.

”For at designe mere sociale bæredygtige byer savnede vi mere mangfoldige og nuancerede indsigter i, hvordan København virker som rum for inklusion og tilhørsforhold for forskellige mennesker - ikke set med det professionelle blik hos dem, der planlægger og designer byen, men set gennem øjnene hos dem, der lever i den,” siger Drude Emilie Holm Ehn, Industriel Ph.d. hos Gehl. 

Kortlægge tilhørsforhold gennem billeder og kort

I forskningsprojektet hentede de inspiration fra tilgangen Data Feminisme, hvor intersektionel, feministisk tænkning introduceres i arbejdet med byplanlægning og data. Bl.a. har de redefineret, hvem der er inviteret til at deltage, og forslået alternative måder at engagere underrepræsenterede grupper på.

Helt konkret har de inviteret deltagere, der identificerer sig som etniske minoriteter, døve, hjemløse, fysisk handicappede, mentalt sårbare, internationale tilflyttere, og/eller LGBT+ personer, til at dokumenteret deres tilhørsforhold til København med afsæt i egne levede liv, erfaringer, holdninger og blikke ved at tegne kort samt tage og fortolke fotos.

Over tre måneder har deltagerne gået over 100 ture i byen, taget mere end 1400 billeder, skabt over 200 kort og beriget og fortolket dem sammen i workshops.

Ønsker at blive set som hele mennesker

Noget af det, der overraskede Gehl i forskningsprojektet, var, hvor meget det betyder at have et intersektionel perspektiv.

”Hvis vi tænker binært – f.eks. kun i mand/kvinde - begrænser vi vores forståelse af verden og reducerer chancen for at forstå andre menneskers levede liv og oplevelser. Folk ønsker at blive set som hele mennesker. Med et intersektionelt perspektiv på dataindsamling samt analyse og visualisering har vores projekt - både i proces- og udstillingsmaterialer - tydeliggjort, hvor vigtigt det er, hvis vi skal designe byer for alle,” siger Drude Emilie Holm Ehn.

Kulminerede i offentlig udstilling

I februar 2022 kulminerede forskningsprojektet i en offentlig udstilling i København, der inviterede publikum ind til en fremvisning af materialerne. Udstillingen havde til formål at give indsigter tilbage til de ’communities’, der har været involveret i projektet.

Dertil vil projektpartnerne sikre samt insistere på, at samtalen om, hvordan vi designer inkluderende byer, skal involvere en bredere offentlighed, og ikke kun planlæggere og forskere som eksperter.