Hvad er de grønne løsninger på fremtidens trafikale udfordringer?
Når byer og kommuner skal designe fremtidens infrastruktur, er det vigtigt, at den grønne omstilling indtænkes .Med Green Dash leverer COWI og Infotiles et dataredskab til beslutningstagere med indsigter, som viser vejen for en grøn omstilling af infrastrukturen og grønnere alternativer i trafikken.
Når byer og kommuner skal designe fremtidens infrastruktur, er der én ting, der stryger direkte til tops af prioritetshierarkiet: at designe byer, der understøtter den grønne omstilling.
Netop den udfordring kan det digitale værktøj, Green Dash, der bygger på anonyme data fra over 140.000 personbiler i Danmark. Med Green Dash kan byer og kommuner dermed træffe smarte, informerede og dokumenterede valg, når næste spadestik i byudviklingen og den trafikale infrastruktur skal tages.
Fremtidens grønne transport er digital
Green Dash, der er skabt i et samarbejde mellem ingeniørvirksomheden COWI og softwarevirksomheden Infotiles, fungerer ved, at information om kørsel af personbiler indsamles i realtid.
Programmet tegner altså et digitalt kort over trafikmønstrene i Danmark. Dataen giver svar på relevante spørgsmål, som hvor det er mest effektivt at sætte ind, hvis transportadfærd skal ændres, og infrastrukturen skal udformes, samtidig med at vi skaber de bedste vilkår for en grønnere by.
Muligt at tilbyde flere grønne alternativer
Eksempelvis leverer værktøjet præcise data om, hvor og hvornår danskerne kører korte ture i bilen. Ture som netop er realistiske at foretage med grønnere transportformer. Særligt i byerne er det oplagt at tilbyde flere grønne alternativer i form af bedre cykelinfrastruktur, styrket offentlig transport eller fremme af nye mikromobilitetsalternativer.
Data giver også fantastiske muligheder, når det skal vurderes, hvordan bilparken kan fornys til el- og hybridbiler. Her hentes eksempelvis indsigter, som kan anvendes som input for placering af ladestandere. Det er tiltag som disse, der fremmer den grønne trafik og nedsætter CO₂-udledningen.
Levende data giver muligheder og brede perspektiver
Green Dash er bygget, så der i fremtiden kan håndteres data fra cykeltrafik, busser, løbehjul mv. På den måde kan der opbygges et komplet billede af den trafikale situation på tværs af både offentlige og private transportmidler.
"Når den grønne omstilling skal realiseres, er der ingen tvivl om, at data og digitalisering bliver centrale værktøjer. Perspektiverne er derfor også brede og kan udover styrket grøn omstilling give øget trafiksikkerhed og lede til en både nemmere og mere praktisk hverdag for trafikanter i Danmark," siger Michael Knørr Skov, Vice President, Urban Planning and Transport hos COWI.
Unikt datagrundlag
Med Green Dash får de trafikale beslutningstagere i blandt andet kommunerne et unikt datagrundlag at træffe deres beslutninger ud fra. De er nu i stand til at vælge løsninger, som mindsker den fremtidige CO₂-udledning og miljøbelastning mest muligt. Her er Green Dash et godt eksempel på, hvad vi kan opnå, når vi tør tænke det grønne innovativt og digitalt.
Casen kort fortalt
Green Dash, der giver et digitalt kort over trafikmønstrene i Danmark, er udviklet i et samarbejde mellem COWI og Infotiles. Infotiles er leverandør af den digitale platform, mens COWI er den ledende rådgiverressource, der bearbejder og kvalitetssikrer data og sikrer, at viden kan implementeres og omsættes til konkret handling. Billedkreditering: COWI.