Dansk Sintermetal

Hør, hvordan Dansk Sintermetal arbejder med deres CO2-aftryk gennem projekt Klimaklar SMV.

Dansk Sintermetal A/S

Foto: Fremstillingsindustrien

Dansk Sintermetal

  • Fremstilling af pulverpressede og sintrede emner (0,3 g- 3 kg) efter kundespecifikation i jern, stål, rustfrit stål og forskellige kobberbaserede legeringer.
  • Fremstillingsmetoden er en økonomisk proces med meget lille materialespild.
  • Vi har været certificeret iht. ISO 9001 siden 1990 og iht. ISO 14001 siden 1998.

Antal medarbejdere: 65

Industri:         Jern og metal

Hvad var jeres motivation for at være med i Klimaklar SMV?

  • Det er ikke et krav på nuværende tidspunkt, men på sigt forventer vi, at det bliver et krav fra vores kunder, at vi arbejder med vores CO2 udledning, så vi vil gerne være på forkant med det.
  • Vi er miljøcertificeret efter ISO 14001 i forvejen, og projekt klimaklar SMV faldt godt i tråd med vores videre miljøarbejde.
  • Der opstod en mulighed for at komme i gang med arbejdet uden, at det blev alt for omkostningsfuldt.

Hvad har barriererne været for at komme i gang?

  • Vi har ikke vidst, hvordan vi skulle gribe det an.
  • Det har indtil nu været ”nice” to have frem for ”need” to have. Projektet gjorde, at det blev let at komme i gang, og timingen har været perfekt for os.

Hvad fik I ud af projektet?

  • En rapport med kortlægning af vores CO2 udledning samt de tilhørende beregninger, der er foretaget.
  • En introduktion til Science-Based Targets initiative
  • Ideer til hvordan vi kan nedbringe vores CO2 udledning iht. Science-Based Targets initiative (SBTi)
  • Tilførsel af viden og sparring med rådgivningsfirma
  • Et overblik over, hvor vi står ift. vores CO2 udledning ifht. reference året 2018.
  • En konkretisering af hvad vi som firma kan bidrage med for at opfylde Paris-aftalen.  
  • Ideer til hvordan vi kan bruge arbejdet i vores markedsføring.

Det lærte vi om vores CO2 aftryk

I denne del dykker vi ned i Dansk Sintermetals resultater og læringer i projektet.

1. Beregninger:

Beskriv hvilke resultater I fik, da I beregnede jeres CO2-aftryk - både det direkte og indirekte. Herunder energiforbrug, transport m.m. (Scope 1, 2 og 3)

Indkøb af stål og jern samt forbrug af el og ammoniak er de 3 største udledningskilder hos Dansk Sintermetal A/S

Vi har en samlet CO2 emission på 1474 Tons CO2 ækvivalenter.

Scope 1 står for ~ 11 % af den totale udledning

Scope 1 består af: 

  • 47 % Propan
  • 53 % Naturgas

Scope 2 står for ~ 19 % af den totale udledning

Scope 2 består af:

  • 100 % El 

Scope 3 står for ~70 % af den totale udledning

Scope 3 består af:

  • 38 % Stål og jern (pulverform)
  • 22 % Ammoniak                      
  • 11 % Bronzepulver               
  • 29 % Øvrige

Kommentar i rapport fra Viegand Maagøe side 7:

I scope 3 er der en del usikkerhed bla. pga. kategorisering af materialer, og udledningen af stål og jern afhænger af metodevalg. Emissionsfaktoren for genanvendt jern og stål varierer efter hvilken metode, der anvendes.

 

2. Anbefalinger:

Hvilke konkrete anbefalinger fik I til at kunne arbejde videre med en strategi for reduktion af virksomhedens CO2-aftryk?

  • Generelt at elektrificere de processer, hvor det er muligt, da CO2 – emissioner fra elproduktion løbende reduceres og går mod 0 i 2030.
  • Konkret at elektrificere opvarmning og delvis elektrificere propan proces. Herved kan udledningerne fra Scope 1 og 2 reduceres med 83 % og dermed vil Science Based Target kunne opfyldes.
  • At udarbejde en business case for elektrificering af opvarmning og propan proces.
  • At kontakte hovedleverandøren af metal pulver og bede om klimaindsigt i deres produktion.

 

Hvordan vil I arbejde videre med ovenstående anbefalinger?

Vi er ved at undersøge vores muligheder for at installere en varmepumpe til opvarmning.

Vi er ved at undersøge vores muligheder for elektrificering af vores sintringsovn for at nedbringe forbruget af propan.

Vi vil holde os orienteret i forhold til det arbejde, som vores pulverleverandør foretager sig for at reducere CO2 udledningen.

Vi vil holde os orienteret i forhold til nye muligheder for produktion af ammoniak, da den er meget CO2  tung.

 

3. Markedsføring og kommunikation

Hvilke anbefalinger fik I til markedsføring og kommunikation af virksomhedens reduktionsplaner til nuværende og fremtidige kunder?

  • At vi starter med at fortælle, at vi har fået lavet et klimaregnskab efter SBT-metoden og hvorfor
  • At vi sammen med vores klimaaktiviteter under Scope 1,2 og 3 udarbejder en kommunikations- og marketingsstrategi
  • At vi bygger videre på god kurs på bl.a. LinkedIn samt gennem skrift og personligt møde. Giver især mening på Scope 3 aktiviteter.

Næste skridt

1.     Hvordan vil I arbejde videre – helt overordnet?

Vi forventer at tilslutte os SBT

 

2.     Hvad er dit bedste råd til andre der gerne vil i gang?

  • Tag imod hjælp til den første kortlægning. Det giver et stort skub i den rigtige retning og tilfører viden til virksomheden.
  • Sørg for at sætte de nødvendige timer af til en koncentreret dataindsamling, så den hurtigt kommer i hus. Det giver god fremdrift på projektet.
  • Gå efter de mest relevante data først, dermed kan der regnes på disse parallelt med, at de resterende data indsamles.

 

Simone S. Nielsen
Skrevet af:

Simone S. Nielsen

Relateret indhold