• Verdensmål
  • Bæredygtighed

Verdensmål 5

Opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder

Diskrimination mod kvinder og piger skal ophøre overalt i verdenen inden 2030. Alt for ofte oplever piger og kvinder vold og udnyttelse samt diskrimination i offentlige beslutningsprocesser alene på grund af deres køn. Ligestilling mellem kønnene er meget forskellig i sit udtryk, afhængigt af hvor i verdenen vi ser hen. I Danmark har vi stort fokus på ligestilling, men vi har stadig et løngab på 15-20 procent. Ligestilling omhandler dog meget mere end blot løn, f.eks. lige adgang til uddannelse og frihed til at bestemme over egen krop, bl.a. ift. retten til abort, og den ofte ubevidste kategorisering af mennesker, der sker på baggrund af køn*.

Ligestilling mellem kønnene er et af 17 verdensmål, som indgår i udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030. Universel adgang til seksuel- og reproduktiv sundhed og lige rettigheder til økonomiske ressourcer, som jord og ejendom, er afgørende for at realisere målet om ligestilling. Der er nu flere kvinder i offentligt embede end nogensinde før, men opmuntring til flere kvindelige ledere på tværs af alle regioner vil bidrage til at styrke både politikker og lovgivning i forhold til større ligestilling.

Verdensmål 5 i delmål og indikatorer:

Delmål

 

Indikator

 

Forslag til danske målepunkter**

5.1.
imagekqpc9.png

Alle former for diskrimination af alle kvinder og piger overalt skal stoppes.

5.1.1.

Hvorvidt der findes retlige rammer for at fremme, håndhæve og overvåge ligestilling og ikke‑diskrimination på baggrund af køn.

  • Andel af sager med medhold i Ligebehandlingsnævnet.

5.2.
imagek999o.png

Alle former for vold mod alle kvinder og piger i de offentlige og private rum skal elimineres, herunder menneskehandel og seksuel og andre former for udnyttelse.

5.2.1.

Andel af kvinder og piger fra 15 år, der har været udsat for fysisk, seksuel eller psykisk vold begået af en nuværende eller tidligere intim partner i de foregående 12 måneder, opdelt efter type af vold og alder.

  • Antal ophold på krisecentre.
  • Antal henvendelser til kvindekrisecentre.

5.2.2.

Andel af kvinder og piger fra 15 år, der har været udsat for seksuel vold begået af andre personer end en intim partner i de foregående 12 måneder, opdelt efter alder og sted for volden.

  • Andel af personer, der har oplevet seksuel chikane, fysisk vold eller trusler på arbejdspladsen.
  • Antal ofre for personfarlig kriminalitet.

5.3.
imagejpflm.png

Alle skadelige skikke som børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber samt kvindelig omskæring skal elimineres.

5.3.1.

Andel af kvinder mellem 20-24 år, som er blevet gift eller har indgået i et partnerskab før 15 år og før 18 år.

  • Holdning til social kontrol af piger.

5.3.2.

Andel af piger og kvinder mellem 15-49 år, som er blevet omskåret, opdelt efter alder.

 

5.4.
imager8ki.png

Ulønnet omsorgsarbejde og arbejde i hjemmet skal anerkendes og værdsættes gennem tilgængelighed af offentlige serviceydelser, infrastruktur og politikker for social beskyttelse samt ved at fremme delt ansvar i hjemmet og familien, som nationalt passende.

5.4.1.

Andel af tid, der er anvendt på ulønnet hus- og omsorgsarbejde, opdelt efter køn, alder og lokalitet.

  • Fordeling af barselsorlov.
  • Fordeling af fravær ved barns
    sygdom.

5.5.
image9p14b.png

Kvinder skal sikres fuld og effektiv deltagelse og lige muligheder for lederskab på alle niveauer i beslutningsprocesser inden for politik, økonomi og det offentlige liv.

5.5.1.

Andel af kvindelige parlamentarikere i nationale parlamenter samt kommunale og regionale råd.

  • Kønsfordeling i ledelse.

5.5.2.

Andel af kvinder i ledelse.

 

5.6.
imagemrkz8.png

Der skal sikres universel adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og reproduktive rettigheder i overensstemmelse med handlingsprogrammet fra den Internationale Konference om Befolkning og Udvikling samt Beijing-handlingsplanen og slutdokumenterne fra opfølgningskonferencerne.

5.6.1.

Andel af kvinder mellem 15-49 år, som træffer deres egne informerede valg om seksuelle forhold, brug af prævention og reproduktive sundhedsydelser.

  • Andel af elever, der er
    tilmeldt Uge Sex.

5.6.2.

Antal lande med love og bestemmelser, der garanterer fuld og lige adgang for kvinder og mænd som er 15 år eller ældre, til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser, oplysning og uddannelse.

 

5.a.
imagez3ysb.png

Der skal gennemføres reformer for at give kvinder lige rettigheder til økonomiske ressourcer samt adgang til ejerskab og kontrol over jord og andre former for ejendom, finansielle tjenester, arv og naturressourcer, i henhold til nationale love.

5.a.1.

(a) Andel af den samlede landbefolkning med ejerskab eller sikre rettigheder til landbrugsjord, opdelt efter køn, og (b) andel af kvinder blandt ejere af eller rettighedsindehavere til landbrugsjord, opdelt efter type af besiddelsesform

  • Pensionsopsparing hos
    kvinder og mænd.
  • Andel selvstændigt
    beskæftigede.

5.a.2.

Andel af lande, hvor de retlige rammer (herunder sædvaneret) garanterer kvinders lige rettigheder til jordejerskab og/eller kontrol over jordbesiddelser.

 

5.b.
imagevib7.png

Brugen af teknologi, som hjælpemiddel, især informations- og kommunikationsteknologi skal øges, for at fremme kvinders rettigheder og muligheder.

5.b.1.

Andel af enkeltpersoner, som ejer en mobiltelefon, opdelt efter køn.

  • Teknologiske færdigheder opdelt efter køn.

5.c.
imagepkc7t.png

Velfunderede politikker og lovgivning, der kan håndhæves, og som fremmer ligestilling mellem kønnene og styrker alle kvinders og pigers rettigheder og muligheder på alle niveauer, skal vedtages og styrkes.

5.c.1.

Andel af lande med systemer til at registrere og offentliggøre bevillinger til ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders rettigheder og muligheder.

  • Ligestillingsvurdering
    af lovforslag.

 

  1. *Beskrivelse af Verdensmål: Bæredygtig Business af Steffen Max Høgh & Simon Elsborg Nygaard
  2. **Forslag til danske målepunkter af 2030-panelet