• Verdensmål
  • Bæredygtighed

Verdensmål 3

Sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgruppe

På trods af store fremskridt dør der årligt mere end 6 millioner børn, inden de fylder fem år. Hundredvis af kvinder dør hver dag på grund af komplikationer ifm. graviditet eller fødsel. Alle de 193 lande, som har skrevet under på aftalen om Verdensmålene, har forpligtet sig til massivt at reducere antallet af dødsfald, som kan forhindres. Det gælder bl.a. gennem investeringer i lægemidler som vacciner og antibiotika, der skal gøre tilgængelig for folk til en overkommelig pris samt hospitaler, lægehuse, uddannelse af sundhedspersonale som læger og sygeplejersker*.

Sundt liv og trivsel er et af de 17 verdensmål, som indgår i udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030. Verdensmålene for bæredygtig udvikling forpligter sig til at gøre en ende på epidemier af AIDS, tuberkulose, malaria og andre smitsomme sygdomme. Målet er at udbrede universel sygeforsikring og give adgang til sikre og effektive lægemidler samt vacciner til alle. Støtte til forskning og udvikling af vacciner er en væsentlig del af denne proces, samt adgang til medicin til en overkommelig pris.

Når du som virksomhed arbejder med Verdensmål 3, så kan du med fordel overveje:

  • At bidrage til at flere kan følge EAT Lancets anbefalinger og de nye kostråd (fra 2021) hvor både den menneskelige og den plantære sundhed hænger sammen. På den måde sikrer du, at du ikke kun bidrager til menneskelig sundhed, men også planetær sundhed.
  • At du inkorporerer et regenerativt mindset og ser på, hvordan din virksomhed kan gå i plus, både på den menneskelige og den miljø/klimamæssige konto.

Verdensmål 3 i delmål og indikatorer:

Delmål

 

Indikator

 

Forslag til danske målepunkter**

3.1.
image9547.png

Inden 2030 skal den globale mødredødelighed reduceres til under 70 dødsfald pr. 100.000 levendefødte børn.

3.1.1.

Mødredødelighed.

  • Andel undervægtige, normalvægtige og overvægtige gravide.

3.1.2.

Andel af fødsler assisteret af uddannet sundhedspersonale.

 

3.2.
imagetq7dw.png

Inden 2030 skal der sættes en stopper for forebyggelige dødsfald blandt nyfødte og børn under 5 år, med en målsætning i alle lande om at reducere den neonatale dødelighed til maksimalt 12 dødsfald pr. 1000 levendefødte børn og reducere dødelighed hos børn under 5 år til maksimalt 25 dødsfald pr. 1.000 levendefødte børn.

3.2.1.

Dødelighed hos børn under 5 år.

  • Fødselsvægt blandt nyfødte.

3.2.2.

Neonatal dødelighed.

  • Andel af gravide, der er aktive rygere.

3.3.
imagek30mu.png

Inden 2030 skal epidemierne af AIDS, tuberkulose, malaria og negligerede tropiske sygdomme afsluttes, og hepatitis, vandbårne sygdomme og andre smitsomme sygdomme skal bekæmpes.

3.3.1.

Antal nye HIV- infektioner pr. 1.000 ikke-smittede indbyggere, fordelt på køn, alder og risikogrupper.

  • Antal sygehuserhvervede infektioner.

3.3.2.

Nye tuberkulosetilfælde pr. 100.000 indbyggere.

  • Andel af dødsfald, der er influenzarelaterede.

3.3.3.

Nye malariatilfælde pr. 1.000 indbyggere.

 

3.3.4.

Hepatitis B tilfælde pr. 100.000 indbyggere.

 

3.3.5.

Antal mennesker, der har behov for behandling af negligerede tropiske sygdomme.

 

3.4.
imagequwcc.png

Inden 2030 skal tidlig dødelighed, som følge af ikke-smitsomme sygdomme, reduceres med en tredjedel gennem forebyggelse og behandling, og mental sundhed og trivsel skal fremmes.

3.4.1.

Dødelighed som følge af hjerte-kar-sygdomme, kræft, diabetes eller KOL.

  • Andel personer per 1.000
    indbyggere, der anvender psykofarmaka.

3.4.2.

Selvmordsrate.

  • Antal sygemeldinger med
    egen sygdom per person.
  • Andel af kræftramte,
    der overlever kræft.

3.5.
imagetkr46.png

Forebyggelse og behandling af rusmiddelmisbrug, herunder narkotikamisbrug og skadelig brug af alkohol, skal styrkes.

3.5.1.

Dækningsgrad af behandling (medicinsk og psykosocial behandling samt rehabilitering og efterbehandling) af rusmiddelafhængighed.

  • Andel af unge, der tager illegale
    stoffer.
  • Antal personer i behandling
    for stofmisbrug.

3.5.2.

Skadelig brug af alkohol, defineret i henhold til den nationale kontekst som alkoholforbrug pr. indbygger (fra 15 år og opefter) inden for et kalenderår i liter ren alkohol.

  • Andel af befolkningen,
    der overskrider risikogrænsen
    for alkoholindtag.
  • Alder ved alkoholdebut.

3.6.
image9jwg1.png

Inden 2020 skal antallet af globale dødsfald og tilskadekomster som følge af trafikulykker halveres.

3.6.1.

Dødsfald som følge af trafikulykker.

  • Antal domme efter færdselsloven.
  • Antal dræbte og alvorligt
    tilskadekomne i færdselsuheld.

3.7.
image1bf87.png

Inden 2030 skal der sikres universel adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser, herunder familieplanlægning, oplysning og uddannelse, og integration af reproduktiv sundhed i nationale strategier og programmer.

3.7.1.

Andel af kvinder i den reproduktive alder (15-49 år), som har fået opfyldt deres behov for familieplanlægning med moderne metoder.

  • Antal diagnosticerede sexsygdomme blandt unge.

3.7.2.

Teenage-fødselsrate (i alderen 10-14 år og 15-19 år) pr. 1.000 kvinder i den pågældende aldersgruppe.

  • Antal tilladelser til juridisk kønsskifte.
  • Alder på førstegangsfødende kvinder.
  • Antal provokerede aborter.

3.8.
imageq0qp.png

Der skal opnås universel sundhedsdækning, herunder beskyttelse mod økonomiske risici, adgang til essentielle sundhedsydelser af høj kvalitet, og adgang til sikker og effektiv livsvigtig kvalitetsmedicin og vacciner til en overkommelig pris for alle.

3.8.1.

Dækningsgrad af essentielle sundhedsydelser (defineret som den gennemsnitlige dækning af essentielle ydelser i forhold til tracer interventioner, som omfatter reproduktiv sundhed og sundhed hos mødre, nyfødte og børn, smitsomme sygdomme, ikke-smitsomme sygdomme, og servicekapacitet og adgang for den generelle og de mest udsatte befolkningsgrupper).

  • Andel af drenge, der får HPV-vaccine.
  • Antibiotikaforbrug.
  • Antal privatpraktiserende læger per 100.000 indbyggere.
  • Middellevetiden.

3.8.2.

Andelen af befolkningen med høj brugerbetaling på sundhedsydelser ift. husholdningens udgifter eller indkomst.

 

3.9.
imagexxlol.png

Inden 2030 skal antallet af dødsfald og sygdomstilfælde som følge af udsættelse for farlige kemikalier samt luft-, vand- og jordforurening væsentligt reduceres.

3.9.1.

Dødelighed som følge af indendørs og udendørs luftforurening.

  • Antal arbejdsskader som følge af forgiftning.

3.9.2.

Dødelighed som følge af urent vand, dårlige sanitære forhold og manglende hygiejne (WASH).

  • Antal for tidlige dødsfald grundet luftforurening.

3.9.3.

Dødelighed som følge af utilsigtet forgiftning.

 

3.a.
imagehaskl.png

Implementeringen af Verdenssundhedsorganisationens Rammekonvention vedrørende Tobakskontrol skal styrkes i alle lande, hvor det er relevant.

3.a.1.

Aldersstandardiseret udbredelse af brug af tobak blandt personer fra 15 år og opefter.

  • Andel af personer, der ryger.
  • Andel af rygere, der deltager
    i et rygestopforløb.

3.b.
imagek8bnt.png

Forskning og udvikling af vacciner og medicin til behandling af smitsomme og ikke‑smitsomme sygdomme, der primært påvirker udviklingslande skal støttes, og der skal sikres adgang til livsvigtig medicin og vacciner til en overkommelig pris i overensstemmelse med Doha-erklæringen om TRIPS-aftalen og Folkesundhed, som bekræfter udviklingslandenes ret til i fuldt omfang at anvende bestemmelserne i Aftalen om Handelsrelaterede Aspekter af Intellektuelle Ejendomsrettigheder vedrørende fleksibilitet i beskyttelsen af folkesundheden, og især skal der sikres adgang til medicin for alle.

3.b.1.

Andel af befolkningen vaccineret med alle vacciner, der indgår i det nationale program. 

  • Andel af befolkningen, der er
    vaccineret mod sæsoninfluenza.

3.b.2.

Andel af sundhedsinstitutioner, der har et basislager af essentiel medicin tilgængeligt og prismæssigt overkommeligt i længden.

 

3.b.3.

Andel af sundhedsinstitutioner, der har et basislager af essentiel medicin tilgængeligt og prismæssigt overkommeligt i længden.

 

3.c.
image362rd.png

Der skal opnås en væsentlig forøgelse af sundhedsfinansiering og rekruttering, udvikling, uddannelse og fastholdelse af sundhedsarbejdsstyrken i udviklingslande, især i de mindst udviklede lande og de små udviklingsøstater.

3.c.1.

Tæthed og fordeling af sundhedsarbejdere.

 

3.d.
blobid0.png

Alle lande, og især udviklingslandene, skal styrke deres kapacitet for tidlig varsling, risikoreduktion og håndtering af nationale og globale sundhedsrisici.

3.d.1.

Kapaciteter inden for det Internationale Sundhedsregulativ (IHR) og sundhedsberedskab.

 


 

  1. *Beskrivelse af Verdensmål: Bæredygtig Business af Steffen Max Høgh & Simon Elsborg Nygaard
  2. **Forslag til danske målepunkter af 2030-panelet