• Verdensmål
  • Bæredygtighed

Verdensmål 1

Afskaf alle former for fattigdom i verden

Selvom antallet af fattige i verdenen faldt fra 1,9 milliarder i 1990 til 734 millioner i 2015, kæmper mere end 700 millioner mennesker stadig i dag med at få mad på bordet. De lever for mindre end 1,9 dollar om dagen. Fattigdom er en udfordring for verdenssamfundet, for jo fattigere et land er, jo flere børn får befolkningen. Vi har allerede i dag en klimamæssig udfordring med overbefolkning på planeten, og desuden er verden skruet så uretfærdigt sammen, at de lande, hvor man har mindst, ofte bliver påvirket mest, når klimaet ændrer sig. Verdensmål nummer 1 forpligter verdenens regeringer til at iværksætte en målrettet indsats for at øge ekstremt fattiges adgang til basale ressourcer som mad og medicin samt tjenesteydelser som uddannelse*.

Afskaffelsen af fattigdom er et af de 17 verdensmål, som indgår i udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030. En integreret tilgang er afgørende for fremskridt på tværs af de forskellige mål. Verdensmålene for bæredygtig udvikling er en modig forpligtelse til at afslutte, hvad vi startede med 2015-målene, og til at afskaffe alle former for fattigdom inden 2030. Det indebærer en målrettet indsats overfor sårbare grupper, øget adgang til basale ressourcer og tjenesteydelser og støtte til samfund, der er ramt af konflikter og klimarelaterede katastrofer.

Verdensmål 1 i delmål og indikatorer:

Delmål

 

Indikator

 

Forslag til danske målepunkter**

1.1.
imageuhcog.png

Inden 2030 skal ekstrem fattigdom være udryddet for alle mennesker overalt i verden, for øjeblikket målt som mennesker, der lever for mindre end USD 1,90 om dagen.

1.1.1.

Andel af befolkningen under den internationale fattigdomsgrænse, opdelt på køn, aldersgruppe, beskæftigelsesstatus og geografisk placering (by/land).

  • Antal hjemløse i Danmark.

1.2.
image1aqzr.png

Inden 2030 skal andelen af mænd, kvinder og børn i alle aldre, som lever i fattigdom i alle dens dimensioner, halveres i henhold til nationale definitioner.

1.2.1.

Andel af befolkningen, som lever under den nationale fattigdomsgrænse, opdelt på køn og aldersgruppe.

  • Antal personer under absolut fattigdomsgrænse.
  • Andel af befolkningen med materielle afsavn.

1.2.2.

Andel af mænd, kvinder og børn i alle aldre, som lever i fattigdom i alle dens dimensioner, i henhold til nationale definitioner.

  • Andel personer i længerevarende, relativ fattigdom.

1.3.
imagertolxi.png

Der skal gennemføres nationalt tilpassede sociale sikringssystemer og foranstaltninger for alle, inklusiv nedre grænser, og inden 2030 skal der opnås en substantiel dækning af de fattige og de udsatte grupper.

1.3.1.

Andel af befolkningen, der er dækket af sociale sikringssystemer/nedre grænser, opdelt på køn, og med fokus på især børn, arbejdsløse, ældre, personer med handicap, gravide kvinder, nyfødte, arbejdsskaderamte personer, de fattige og de udsatte.

  • Andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder på offentlig forsørgelse.
  • Andel af befolkningen på længerevarende offentlig forsørgelse.

1.4.
imagezeabl.png

Inden 2030 skal det sikres, at alle mænd og kvinder, især de fattige og de udsatte, har lige ret til de økonomiske ressourcer samt adgang til basale serviceydelser, ejerskab og kontrol over land og andre former for ejendom, arv, naturressourcer, passende ny teknologi og finansielle tjenesteydelser herunder mikrofinansiering.

1.4.1.

Andel af befolkningen, der bor i husstande med adgang til basale service ydelser.

  • Fordeling af nettoformue.

1.4.2.

Andel af den samlede voksne befolkning, der har sikre jordrettigheder, juridisk anerkendt dokumentation på dette, og som opfatter deres ret til jord som sikker, opdelt på køn og type af jordrettigheder.

 

1.5.
imagea2tsj.png

Inden 2030 skal modstandsdygtigheden opbygges hos de fattige og hos mennesker, der lever i udsatte situationer, og deres eksponering og sårbarhed over for klimarelaterede ekstreme hændelser og andre økonomiske, sociale og miljømæssige chok og katastrofer skal reduceres.

1.5.1.

Antal af døde, savnede, og personer berørte af katastrofer pr. 100.000 mennesker.

  • Andel af personer, der er medlem af en a-kasse.

1.5.2.

Direkte katastroferelaterede økonomiske tab i forhold til globalt bruttonationalprodukt (BNP).

 

1.5.3.

Antal af lande med nationale og lokale strategier for reduktion af katastroferisici.

 

1.a.
imager4a2d.png

Der skal sikres en betydelig mobilisering af ressourcer fra en række forskellige kilder, herunder gennem øget udviklingssamarbejde, med henblik på at tilvejebringe tilstrækkelige og forudsigelige midler til udviklingslandene, i særdeleshed de mindst udviklede lande, til gennemførelse af programmer og politikker for at udrydde fattigdom i alle dens dimensioner.

1.a.1.

Procentdel af ressourcer, som regeringen har allokeret direkte til fattigdomsbekæmpelsesprogrammer.

 

1.a.2.

Andel af de samlede offentlige udgifter afsat til kerneydelser (undervisning, sundhed og social beskyttelse).

 

1.b.
blobid2.png

Der skal skabes solide politiske rammer på nationalt, regionalt og internationalt plan, baseret på udviklingsstrategier med særlig fokus på de fattige og på ligestilling, for at støtte fremskyndelse af investeringer i tiltag til udryddelse af fattigdom.

1.b.1.

Andel af offentlige drift- og kapitaludgifter rettet mod sektorer, som uproportionalt tilgodeser kvinder, fattige og udsatte grupper.

 


 

  1. *Beskrivelse af Verdensmål: Bæredygtig Business af Steffen Max Høgh & Simon Elsborg Nygaard
  2. **Forslag til danske målepunkter af 2030-panelet