Her er Verdensmålslangen et godt sted at starte, da den giver et enkelt overblik over, hvilke standarder, der kan bruges i virksomhedens arbejde med de 17 verdensmål. Standarderne giver redskaber, der hjælper virksomheden med at se på egne processer, adfærd, produktion eller produkter og kan bruges direkte i virksomhedens bæredygtighedsarbejde til at efterleve de relevante verdensmål.
Mange virksomheder oplever desuden udfordringer med at dokumentere deres arbejde med verdensmålene overfor kunder og samarbejdspartnere, og her kan standarder med fordel bruges, da det er en internationalt anerkendt ramme til at synliggøre og dokumentere virksomhedens adfærd og arbejde.
Verdensmålslangen giver altså virksomheder et konkret værktøj til at skabe et overblik over deres aftryk og bidrag i forhold til verdensmålene, vise hvor der er forbedringspotentiale samt dokumentere og synliggøre arbejdet undervejs.